23948sdkhjf

Efter 18 år: Hos Ruth lukker og slukker

Lørdag den 2. september bliver sidste arbejdsdag for Ruth Johansen, der har drevet tøjbutikken Hos Ruth i Nr. Snede i 18 år og én måned.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Ruth Johansen på 63 går på efterløn og regner med at få det sidste tøj på hylderne i morgen.

- Jeg lægger op til, at man kan prutte om priserne, og hvis der kommer nogle kræmmere og giver et godt bud, så slår jeg til. Det er først til mølle. Jeg er spændt på, hvor mange der kommer. Enten kommer der ingen, eller også kommer der mange, siger Ruth Johansen.

Hun ejer selv ejendommen, hvor butikken har til huse, men har haft den til salg i fem måneder. Hun håber der kommer en køber der vil indrette ny butik i Hos Ruths tidligere lokaler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062