23948sdkhjf

MobilePay gav ekstraarbejde til Danske Banks it-afdeling

Danske Bank har fået genstartet sine it-systemer. MobilePay fungerede først igen over middag.
Kunder i Danske Bank og brugere af MobilePay kan igen logge ind på bankens apps og systemer.

Et nedbrud, der opstod onsdag eftermiddag, blev næsten løst torsdag morgen.

Men MobilePay fortsatte med at drille, og først ved 13-tiden lød meldingen fra Mobilepays pressechef Peter Kjærgaard, at systemet var oppe i fulde omdrejninger.

- Selv om vi er et selvstændigt selskab, så er vi en del af Danske Banks it-systemer.

- Så når de går ned, gør vi det ofte også. Bagefter blev vi ramt af nogle afledte affekter, som påvirkede kortbetalinger, men de skulle være løst nu, siger Peter Kjærgaard.

Hvad angår årsagen til nedbruddet, fortæller Danske Banks pressechef Kenni Leth, at man har en meget klar formodning af, hvad der forårsagede de tekniske problemer.

- Et strømsvigt har fået en række af de kundevendte systemer til at sætte ud.

- Men vi er i gang med en dybere analyse af problemet for at lære af det og undgå, at det kan ske igen, siger Kenni Leth.

Han afviser "fuldstændigt", at problemerne skyldes hacking.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078