23948sdkhjf

Erfaren købmand tager over i Thyborøn

Vender tilbage til barndomsbyen for at overtage Spar-butik
Spar-butikken i Thyborøn får ny chef 1. oktober, når Jeppe Riisbank efter knap 10 år stopper som købmand og bliver afløst af Claus Pedersen, skriver Lokalavisen Lemvig. Jeppe Riisbank vil dog i en overgangsperiode være i butikken for at hjælpe afløseren i godt i gang.

44-årige Claus Pedersen er født og opvokset i Thyborøn og har en lang købmandserfaring bag sig. Han har senest været souschef hos Lidl i Struer, og før da var han lagerchef hos Bilka i Herning. Han har også tidligere været i Spar-kæden.

-Det er vigtigt med en lokal købmand her i Thyborøn, og derfor har vi gjort meget for at finde en købmand med den rigtige profil. Det har vi fundet i Claus Pedersen, der foruden at være lokal også har en lang erfaring fra branchen, siger Uffe Jepsen, der er salgschef i Spar-kædens midtjyske region, til avisen.

Med sine 780 kvadratmeter og cirka 25 ansatte er Spar-butikken i Thyborøn blandt de store købmandsbutikker i Spar-kæden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078