23948sdkhjf

Ny trend: Tyve slår til mod genbrugsbutikker

Før var det kabler og elektronik, men nu går tyvene efter let omsætteligt tøj.
I løbet af de seneste par måneder har genbrugsbutikker i Aabenraa været ramt af en bølge af indbrud i en grad, hvor politiet nu har særligt fokus på sagen, fortæller jv.dk .

Genbrugsbutikker som Kirkens Korshær i Padborg, Æ Genbrug i Rødekro, Arwos Genbrugsplads Padborg og Den Blå Oase i Aabenraa er bare nogle af de butikker, som har haft besøg af ubudne gæster, skriver avisen.

Hos den Blå Oase fortæller værestedsleder, at der har været otte anmeldelser om tyveri siden juli.

- De er delt op med fem tyverier i Den Blå Oase og tre i vores sideliggende virksomhed, 4plus. Vi er ret sikre på, at nogle af vores egne brugere står bag nogle af tyverierne, men hos 4plus er der tydelige tegn på indbrud, fortæller Robert Refslund-Nørgaard og tilføjer, at der kun er stjålet småting som kaffedåser, 50 kroner, tøj, en kasse cola og mad fra stederne.

Lokalpolitiet i Aabenraa bekræfter, at er en stigende tendens af indbrud hos både genbrugsbutikker og genbrugspladser og fortæller, at man forsøger at råde de plagede butikker.

Stinne Stokkebro, affaldschef hos Arwos, fortæller, at mens fokus tidligere var på elektronik, så er det nu fortrinsvis tøj, tyvene går efter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125