Den økologiske bagerkæde Emmerys har fuldstændigt opgivet sine tidligere planer om at åbne 20-30 butikker uden for Aarhus og København - planer, som blev lanceret af den nu tidligere Emmerys-direktør Christian Wounlund for mindre end to år siden.
Hans efterfølger, Kim Trier Meyer, der tiltrådte i februar, ser Emmerys som et storbykoncept og vil derfor udelukkende satse på Aarhus og København-området, hvor kæden har i alt 30 butikker. Det skriver Børsen.
AnnonceKim Trier Meyer udelukker ikke, at der kommer nye Emmerys-butikker andre steder, men det bliver i så fald formentlig ikke i provinsen.
- Jeg vil hellere åbne i Stockholm eller London end i Vejle. Ikke fordi det er mere spændende, men konceptet klarer sig bare klart bedst i storbyem, siger han til Børsen.
AnnonceDirektøren konstaterer også i avisen, at før man begynder at tænke på at åbne nye steder, skal Emmerys have styr på sine omkostninger og sin kerneforretning, som er økologisk kaffe, brød og kager.
AnnonceI det seneste regnskab havde Emmerys et minus på næsten to millioner kroner.
Annonce Annonce
