23948sdkhjf

Par blev gift i supermarked

Mødte hinanden i Dagli'Brugsen og blev viet samme sted.
62-årige Tove Dyhr Andersen og 64-årige Erik Fruelund Rasmussens kærlighedshistorie kulminerede foreløbigt lørdag, da de blev gift et noget usædvanligt sted.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Parret mødte nemlig hinanden i Dagli'Brugsen i Gudbjerg for et lille års tid siden, og nu er de så blevet gift samme sted - midt imellem kølediske, kunder og kassebånd.

Vielsen blev forestået af borgmesteren og overværet af familie, butikspersonale og flere overraskede kunder.

- Vi fandt ud af, at det var smart at være gift, når vi nu ville købe hus sammen. Og så sagde Tove, at hvis vi skulle giftes, skulle det da være i brugsen, hvor vi havde mødt hinanden. Så spurgte vi brugsuddeleren og borgmesteren, om det kunne lade sig gøre. Og de sagde ja, lyder den enkle forklaring fra Erik Fruelund Rasmussen, der nu kan kalde sig ægtemand.

Parret var kortvarigt kærester i deres unge dage, da han var 19 år og bagerlærling og hun en 16-årig bagerjomfru hos bageren i Stenstrup. Og nu har de to fået papir på hinanden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095