23948sdkhjf

Skør idé har gjort købmand til turistattraktion

– Vi synes, det er pragtfuldt med sådan en lokal kreativitet og evne til nytænkning, lyder reaktionen fra Coop.
Dagli’Brugsen i den lille by Pedersker på Bornholm har åbent fra klokken 7.28 til 19.02, og det er noget turisterne kan lide, fortæller Bornholms Tidende .

De skæve åbningstider står med store bogstaver på butikkens front, og det får folk til at stoppe op og tage billeder med skiltet.

– Jeg får så meget opmærksomhed på det, og jeg kommer i snak med folk, fortæller uddeler Per Birk til avisen.

Informationschef hos Coop er begejstret for idéen.

– Vi synes, det er pragtfuldt med sådan en lokal kreativitet og evne til nytænkning. Og det kan også inspirere andre steder i Coop, siger han.

Per Birk fandt på de skøre åbningstider for to år siden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.349