23948sdkhjf

Har du plads til 549.000 kunder på en dag i din fysiske butik

Kundekaos: Hvis alle besøgende fra deres netside på Black Friday skulle ind i en virkelig butik, skulle de have 82.000 kvadratmeter og betale 1,2 mio. i daglig husleje.
Forestil dig at internettet ikke fandtes, men at alle dem, der besøgte din webshop i stedet ville gå på opdagelse i din fysiske butik.

Det er næppe realistisk, og det er også kun et tanke eksperiment. Men det illustrerer ganske godt, hvor stor betydning den elektroniske købevej har fået for kunderne herhjemme.

I anledningen af Black Friday har CupoNation og Black-friday.sale for illustrationens skyld lavet en undersøgelse, for at finde ud af, hvor mange besøgende de største webshops i Danmark får på Black Friday - og hvad det ville koste at servicerer alle kunderne i den virkelige verden.

Det rene kaos
Undersøgelsen er naturligvis en ren hypotese om, hvor store omkostningerne ville være, hvis hver webshops sidetrafik blev udregnet som et fysiske butiksbesøg i stedet.

HAR DU PLADS TIL DEM


Black Friday hjemmesidebesøg
den 25. november sidste år


Elgiganten 549.904
Bilka 298.634
CDON 233.686
Amazon 149.856
Zalando 145.439
Wupti 122.547
H&M 93.229
Asos 88.018
Saxo 68.917
Boozt 52.334
Coop 42.147
Da undersøgelsen er blevet lavet i sammenhængen med årets store handelsdag, Black Friday, er udregningen ment som et underholdende - men tankevækkende - eksempel på de skrækscenarier, hvor tusindvis af kunder stormer ind i butikker på samme tid.

Men hvor meget plads skulle webshops’ene så bruge til at som minimum at have plads til alle de besøgende? Og hvor meget ville det koste hvis de hypotetiske butikker så skulle placeres på Strøget i København? Det har de svaret på med denne undersøgelse.

Skulder ved skulder
Først skal vi se, hvor mange kunder, der rent faktisk besøger de største webshops i Danmark i løbet af denne ene dag - altså Black Friday. For eksempel havde Elgiganten 549.904 besøgende på den sorte freddag sidste år. Bilka havde 298.634, CDON 233.686, Amazon 149.856, Zalando 145.439, Wupti lokkede122.547 kunder til, mens Hennes & Mauritz tog sig af 93.229 gæster.

Det ville jo i de fleste forretninger give problemer med pladsen. Også selv om man lader kunderne stå tæt pakket skulder ved skulder. Hvis gennemsnitsstørrelsen for plads til en kunde er 50 cm bredde x 30 cm., så giver det 0,15 m² per person. Altså at der på 1 m², er der plads til 6,66 personer.

På størrelse med Tivoli
Opholdt hver kunde sig i butikken hele dagen ville det betyde at eksempelvis Elgiganten ville have brug for 82.486 m² i selve butikken - eller det der cirka svarer til hele Københavns Tivoli's areal. Wupti kunne lige klemme sig ind, hvis de fik rådighed over hele Rådhuspladsen, mens Boozt lige kunne klare sig med en solid fodboldbane - inklusiv de hvide streger.

Går man efter en top-beliggenhed for virkeligt at trække købestærke forbrugere til, ville man jo nok placere sin forretning på strøget i København. Og selv om man gik efter nogle af de billigste kvadratmeter, har CupoNation og Black-friday.sale udregnet den årlige husleje for et areal af den størrelse lige knapt 38 millioner.

Og flytter man butikken frem på strøgets dyreste kvadratmeter, stiger udgiften til omkring 120 mio. årligt.

Hjælp dine kolleger

Del artiklen på LinkedIn, Facebook, Twitter - klik på logoerne herunder.
Nu eksisterer internettet jo, så du oplever sandsynligvis ikke, at du skal stå skulder ved skulder med tusindvis dine kunder, når fredagen går i sort - men hos nogle butikker, der ikke har sikret sig tilstrækkelig svarhastigheder på nettet, kan de besøgende faktisk opleve, at det hele går lidt langsom og at enkelte sider bryder helt sammen, når de virtuelle døre slåes op den 24. november.

Se hele undersøgelsen HER .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125