23948sdkhjf

Det nye Bilka-design har fundet en erhvervsforhandler

Bilka vakte opsigt i år ved at lancere en møbelserie i samarbejde med det nystartede designhus Nofu, som har hovedsæde i Danmark og produktion i Vietnam.

Den store varehuskæde, der kalder sine butikker for hypermarkeder, er forhandler på forbrugermarkedet.

Nu har Nofu indgået aftale med kontorleverandøren Lomax om forhandling af Nofu-møbler på erhvervsmarkedet.

- Vi ser Nofu-produkterne som meget anvendelige på business to business-markedet. Små og mellemstore virksomheder vil gerne have dansk design og kvalitetsmøbler ind i både møderum, loungeområder og kantine, siger Kenneth Borup, der er direktør hos Lomax.

Virksomheden er særligt faldet for Nofu-filosofien om ”dansk Design som alle har råd til”, og Kenneth Borup kalder Nofu for et dejligt nyt pust på den danske møbelscene.

- For os i Lomax er det vigtigt hele tiden at følge med og udvikle vort sortiment mod vores kunder, og vi glæder os rigtigt meget til at give vores kunder muligheden for at få alle de fine produkter.

Læs mere om: Nofu
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094