23948sdkhjf

Saxo leverer bogen samme dag

Som den første online boghandel i landet har Saxo lanceret nyt udbringningskoncept, der betyder, at kunder kan modtage en bog samme dag, som de har bestilt den.

Boghandlen har indgået et samarbejde med selskabet Burd, som via cykelbude leverer varer bestilt inden kl 12 samme dag. Prisen er den samme som ved almindelig levering.

- Hastigheden på leveringen er meget vigtig, og med samme dags-levering kan kunderne begynde at købe bøger hos Saxo i situationer, hvor de normalt skulle i boghandlen, siger Jeppe Trier, head of operations & customer satisfaction.

Fragtvirksomheden Burd har fokus på grøn og hurtig levering med cykelbude i byområder.

Den nye leveringsform tilbydes som standardlevering for 50.000 danske bøger og til omkring 320.000 danske husstande. Levering samme dag gælder indtil videre kun i København, men Saxo har allerede planer om at udvide området i samarbejde med Burd.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125