Svindlerne handler om natten
Sådan passer du bedst på
I modsætning til hvad man kunne forvente, er det ved jul og sommerferie - og ikke Black Friday - at online svindlerne har travlt, advarer Stripe i en pressemeddelelse. Det betyder, at det er nu, ehandlerne skal være opmærksomme og derudover forhåbentlig har valgt et betalingssystem og en platform, der kan hjælpe dem med at stoppe og spotte svindlerne. Normal peaker ehandlen i løbet af dagen og falder sidst på aftenen, men svindlerne har travlt om natten og sover tilsyneladende om dagen, ser det ud til. Så et godt råd er at sætte ekstra fokus på køb og betalinger, der falder udenfor de normale købs- og shoppetider - enten gennem manual overvågning eller ved opsætning af filtre. Svindlerne ynder også at bruge de stjålne kreditkort flere gange. Mere end 40% af de kort der bliver misbrugt, er anvendt til mere end een transaktion. Derudover kan svindlerne lide at handle det samme sted, som de først har købt hos een gang. Så de prøver ikke at få deres tyverier og indkøb med stjålne kort til at passe ind med den rigtige ejers normale købsmønstre. Faktisk viser analysen fra Stripe at de også foretager køber hurtigt efter hinanden. Op til ti gange hurtigere end en normal legal shopper. Vil du gerne undgå svindlere er det vigtigt at din betalings-gateway er parat til at hjælpe. F.eks. gennem kunstig intelligens og Machine Learning. Det betyder nemlig at du ikke gør det svært for dine regulære kunder, men at de mest suspekte indkøb, bliver stoppet