23948sdkhjf

Konkurstruet møbelforretning reddet på stregen

Finans skriver, at en køber har smidt et betydeligt beløb i Biva, som betyder, at virksomheden overlever.
Møbelfirmaet Biva er blevet reddet fra konkurs i ellevte time.

Det skriver Finans.

Biva var ellers blevet begæret konkurs torsdag i sidste uge, skrev Ekstra Bladet og Berlingske.

- Vi har siddet i forhandlinger hele dagen, og der er nu indgået en aftale, hvorved virksomheden drives videre, og et antal arbejdspladser er reddet.

- Køber indskyder et betydeligt beløb til brug for den fremtidige drift, skriver Nicolai Dyhr fra advokatfirmaet Horden i en mail til Finans.

Han tilføjer, at leveringerne til kunderne ikke går i vasken. Derudover ønsker han ikke at sige mere om aftalen.

Finans skriver, at det ikke er første gang, at Biva rammer bunden. De to fusionerede butikskæder Biva og Tæppeland bukkede i 2013 under efter længere tids krise.

Bivas administrerende direktør, Jesper Jørgensen, og kommerciel chef Rune Furbo købte efterfølgende rettighederne til Biva-navnet. Det skete for at forsøge med virksomheden endnu engang.

De to forsøgte at introducere Biva som netbutik uden fysiske butikker.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141