23948sdkhjf

Stadig håb for nordjysk Rema1000

Rema1000 arbejder stadig på at opføre en butik ved siden af jem & fix i Aabybro. Det skriver Nordjyske.

Borgmester i Jammerbugt kommune Mogens Gade meldte ellers ud i slutningen af december, at planloven vanskeliggør opførsel af butiksarealerne, fordi adressen ligger uden for byens centerområde.

Men det får ikke Rema1000 til at give op.

- Vi tror på, det kan lade sig gøre, og nu kører vi på. Vi får mange tilkendegivelser fra borgere, som gerne vil have os til Aabybro, og vi vil gerne til byen, og det skal ske i positiv dialog med kommunen, siger Jan Poulsen, direktør i Retain Ejendomsudvikling, der står for udvikling af nye Rema1000 butikker.

Han forventer nu at gå i dialog med kommunen om borgmesterens udmelding, siger han til Nordjyske.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.532