23948sdkhjf

- Forretningslogikken i Bang & Olufsen kan ikke være anderledes end i Play

Siden Henrik Clausen blev sat i spidsen for B&O i juli 2016. Siden er industriklenodiet rykket tættere på kerne; design, akustik og den håndværksmæssige tradition. Det understreger B&O-topchefen i et interview med Berlingske Business. 

Økonomisk er der også fremgang at spore. Seneste i det nyligt offentliggjorte regnskab for 2. kvartal, hvor der var et resultat efter skat på 53 mio. kr. 

Frem for at bruge energi på egne, unikke løsninger er åbne systemer nu dagens orden. I 2016 indledte B&O et samarbejde med koreanske LG om udvikling og produktion af fremtidige TV. Seneste skud på stammen er integrationen af tjenesten Google Assistant i mange af selskabets kommende højttalere. Det blev offentliggjort ved den nyligt afholdte elektronikmesse CES i Las Vegas af B&O Play. 

Ingen Bang & Olufsen uden B&O Play 
Netop forbindelsen mellem hastigt voksende B&O Play og det klassiske Bang & Olufsen er en central opgave i Henrik Clausens optik. For forretningsområdet med de relativt billige produkter er blevet et kerneområde, koncernen er afhængig af.

- Forretningslogikken i Bang & Olufsen kan ikke være anderledes end i Play. Så vi kører nu med samme, åbne standarder i bunden af Bang & Olufsen-produkterne som i B&O Play. Så vi har to forretningsenheder, som filosofisk, men også praktisk, begynder at bevæge sig over på samme platform, siger Henrik Clausen til Berlingske Business. 

I 2. kvartal af 2017/18-regnskabet registrerede B&O Play en omsætningsfremgang på 30 procent. Luksussegmentet Bang & Olufsen voksede kun med fire procent, men står dog fortsat for den største omsætning af de to. Fortsætter B&O Play med at vokse i samme tempo, kan balancen tippe allerede i indeværende kvartal.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205