23948sdkhjf

Rema 1000 er Danmarks bedst omtalte brand

Lego har siddet solidt på tronen som Danmarks bedst omtalte brand i mange år, men i år må Lego se sig slået af den norske butikskæde Rema 1000.
YouGov BrandIndex sammenligner mere end 300 varemærker i Danmark for at vise, hvilke mærker der har fået mest positiv omtale (Buzz).

Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

En af de parametre, som YouGov BrandIndex måler på er varemærkets Buzz (omtale), og den norske butikskæde, Rema 1000 klarer sig rigtig godt på det danske marked.

Både når danskerne skal bedømme butikken på kvalitet, generelt indtryk, værdi for pengene, anbefaling, omdømme og kundetilfredshed.

Det slog YouGovs imageanalyse fast i juli 2017, hvor Rema 1000 fik en flot andenplads, men nu kan Rema 1000 indtage førstepladsen med en score på 29,7 foran MobilePay og Lego, der ellers har siddet solidt på tronen i mange år.

Buzz-scoren beregnes ved, at man spørger respondenterne, om de i løbet af de seneste to uger har hørt noget positivt eller negativt om et bestemt varemærke gennem reklame, nyheder, mund-til-mund eller venner og familie. Netscoren beregnes som positive minus negative tilkendegivelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157