23948sdkhjf

Coop vil give loyale kunder en kontant belønning

Coop indfører rabatordning med inspiration fra Starbucks.
Danmarks største dagligvarevirksomhed, Coop, vil gøre op med ”ræset mod bunden” i jagten mod de billigste tilbud, fortæller Berlingske.

Det skal ske med en ny rabatordning, der med inspiration fra Starbucks skal give kontante belønninger til loyale kunder.

Ordningen blev lanceret fredag via en ny funktion i virksomhedens medlemsapp, hvor kunderne nu kan tanke penge på en ny såkaldt ”Madkonto”.

De penge, man tanker på kontoen, kan kun bruges i Coops butikker, men til gengæld lægger Coop fem procent oven i beløbet, så hvis man for eksempel tanker 1000 kroner op, så får man 1050 kroner at handle for i alt.

- Tanken er at belønne de loyale kunder i form af en håndterbar rabat, så det ikke er de hårde tilbudsjægere, der køber de fire billigste produkter og derefter går igen, der får fordelene, forklarer Jan Madsen, der er koncerndirektør i Coop.

Kaffekæden Starbucks har haft stor succes med en tilsvarende ordning i USA, hvor app’en er blevet downloadet af mere end 20 millioner kunder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141