23948sdkhjf

Fakta reducerer madspild for over 20 millioner kroner på ét år

2017 præsterede Fakta-kæden sit laveste niveau af madspild i fire år.

Sammenlignet med 2016 har Fakta reduceret madspild for mere end 20 millioner kroner, fortæller Coop i en pressemeddelelse.

- Det er et enestående resultat. Vi har et stort fokus på den gode indkøbsoplevelse. Det kan vi også se kunderne belønner os for i Coops seneste tilfredsundersøgelse, hvor vi går markant frem. At vi kan lægge yderligere til den positive oplevelse ved at kunne tilbyde vores kunder at købe en vare tæt på udløb til en særlig god pris, giver bare rigtig god mening. Derfor skal vores kunder også have tak for at gå sammen med os om at reducere madspild, siger Stina Glavind, der er direktør i Fakta.

Forklaringen på det reducerede madspild skyldes en målrettet indsats:

* Systematisk nedsættelse af varer med kort holdbarhed

* Uddannelse i disponering

* Ekstra fokus på samarbejde i hele organisationen fra butikker til bagland.

En af de ting kunderne er blevet mere tilfredse med, er friskhed i frugt og grønt, når de handler i Fakta. Det fremgår af den seneste kundetilfredshedsundersøgelse.

En øget friskhed er et naturligt resultat af indsatsen i kampen mod madspild, der samtidig gavner den gode indkøbsoplevelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142