23948sdkhjf

Boozt.com indgår samarbejde med Best Transport

Leverer samme dag som varen er bestilt.
Transportfirmaet Best Transport er seneste skud på stammen inden for hjemmeleveringer i den danske transportbranche.

Og det svenske transportfirma har netop landet en aftale med onlinebutikken Boozt.com om udbringning af deres varer i Sverige og Danmark, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Det betyder, at hvis kunderne bestiller deres varer hos Boozt.com inden kl. 10.30, vil de få dem leveret samme dag mellem kl. 18 og 22.

- Boozt.com er en stærk spiller, og derfor er samarbejdet meget stort. Det vidner om, at Boozt.com har fået øjnene op for, hvor stor betydning deres kunder lægger på leveringsmetoden – og hvor afgørende det er for dem, at der er stor fleksibilitet, høj grad af service og kvalitetssikre leveringer, der ankommer ved døren samme dag, som de bliver bestilt, siger Kitte Filtenborg, som står i spidsen for lanceringen af Best Transport i Danmark.

Boozt.com har meldt ud, at samarbejdet med Best Transport bygger på ønsket om at optimere kundeoplevelsen med fokus på leveringer med maksimal kontrol og fleksibilitet.

I Best Transport er alt tilpasset kundens hverdagsmønster, hvorfor hjemmeleveringer også kan ske i tidsrummet mellem kl. 18 og 22 i hverdagene - og altså ikke midt på dagen, hvor kunden er på arbejde.

- Jeg er sikker på, at store brands på lige fod med Boozt.com kommer til at efterspørge lignende løsninger i fremtiden. Men udvalget af spillere, der forener kvalitetssikkerhed, fleksibilitet og hurtighed, er bare ikke særligt stort. Best Transport er altså affødt af et ønske om at ruske op i branchen, så også andre transportfirmaer kan finde motivationen til at højne sine standarder, siger Kitte Filtenborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266