23948sdkhjf

Festival og lokalt bryggeri har vokset sig store sammen i 10 år

Når Alive Festivalen i Thy fejrer 10 års jubilæum til august, er det også fejringen af et stærkt lokalt samarbejde mellem festivalen og Thisted Bryghus.
Når Alive Festivalen i Thy fejrer 10 års jubilæum til august, er det også fejringen af et stærkt lokalt samarbejde mellem festivalen og Thisted Bryghus.

- Vi er super glade for at have haft Thisted Bryghus med på vores rejse lige fra starten. De eksemplificerer alt det, vi selv forsøger at efterleve: en insisteren på kvalitet, nærhed og bæredygtighed i alle de valg, man tager, samt et blik for lokalsamfundet med alle dets store potentialer og gode historier. Derfor er vi stolte af at sige, at vi for tiende år i træk serverer Thy-øl på vores festival - og det bliver igen i år et bredt udvalg på omkring 15 forskellige øl, siger Mathias Brander Skovsted fra Alive.

Han påpeger, at festivalens publikum adskiller sig fra mange andre publikumsgrupper til musikarrangementer.

- Vores publikum er meget kvalitetsbevidst, og den gode Thy-øl er en integreret del af Alive-oplevelsen, så det er rigtig fedt, at vi i år for femte gang i træk kan skyde festivalen i gang med en ægte øl-conniseur-oplevelse, påpeger Mathias Brander Skovsted.

Bryghus glæder sig
Glæden over samarbejdet er da også gensidig, og bryder ud i lys lue på festivalens årlige førstedag, torsdagen, hvor festivaldeltagerne mødes i gården på bryghuset til velkomstøl og musik.

- Alive Festivalen og vi deler værdigrundlag, og det arbejde de unge frivillige ligger i festivalen, har skabt et kulturelt flagskib i Thy, der er med til at brande Thy ud over hele landet. Det ser vi blandt andet ved, at de fleste deltagere kommer udenfor Thy. Og det er godt for Thy - og selvfølgelig også for kendskabet Thisted Bryghus og vores produkter, siger Bryggeridirektør Aage Svenningsen, Thisted Bryghus.

Han peger på, at man har tæt dialog med festivalen om hele produktsiden, og blandt andet har udviklet en speciel ALIVE IPA øl, der de sidste to år er blevet totalt udsolgt på festivalen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078