23948sdkhjf

Danske kæder giver størst udvalg af bæredygtige fiske- og skaldyrsprodukter

Når du træder ind i en dagligvarekæde i Danmark, er sandsynligheden for at finde bæredygtige fiske- og skaldyrsprodukter med det blå MSC-fiskemærke langt større, end når du står i et norsk supermarked.

Det viser en ny rangliste fra miljømærkningsorganisationen MSC, fortæller organisationen i en pressemeddelelse.

Helt præcist tilbyder danske supermarkeder 338 forskellige bæredygtige, MSC-certificerede fisk- og skaldyrprodukter inden for deres egne varemærker, også kaldet ”private label”. Det er 10 flere end de svenske supermarkeder har på hylderne og et godt stykke foran Finland, der kun har 110 MSC-certificerede produkter i private label-kategorien. De norske supermarkeder halter langt efter med kun 12 MSCcertificerede
private label-produkter i deres sortiment.

- Den nye opgørelse viser, at de danske dagligvarekæder har bæredygtighed højt på agendaen, og at det både er de store og små kæder, som har indarbejdet bæredygtig fisk og skaldyr i deres CSR-strategier. Vi
har set en positiv udvikling inden for kædernes fiskepolitik,” udtaler kommunikations- og marketingchef hos MSC, Majken Møller.

Dansk Supermarked tager teten
I Danmark er det Dansk Supermarked (Netto, Bilka og Føtex), der topper listen over dagligvarekæder som har flest MSC-certificerede fiske- og skaldyrsprodukter i private label-porteføljen. Dansk Supermarked har
en ambition om, at samtlige fiske- og skaldyrsprodukter skal være enten MSC, ASC eller opfylde bæredygtige kriterier inden udgangen af 2019.

- Nok er vi store på markedet i Danmark, men i det store billede er vi bare en lille fisk. Derfor vil vi sammen med WWF Verdensnaturfonden, som vi samarbejder med om vores målsætning, skubbe på hos forbrugere og politikere og i særdeleshed hos producenter og leverandører, så vi kan gøre vores til, at den globale fiskebranche lægges om, udtaler Simon Rud, Kategorichef Dansk Supermarked Group.

De øvrige danske kæder har også et højt antal MSC-produkter inden for deres private label-sortiment. Hos Lidl Danmark er alle private label-produkter inden for frost og fersk fisk og skaldyr allerede MSCcertificerede.

Hos Coop Danmark er ambitionen, at alle fiske- og skaldyrsprodukter er MSC-certificerede i 2020 (med undtagelse af dåsetun, hvor målet er 2025), mens Rema 1000 har en målsætning om, at 75 procent af det samlede salg skal udgøre MSC- eller ASC-certificerede produkter*.

Aldi arbejder mod at være 100 % MSC-certificeret på vildtfanget fisk og rejer indenfor fersk, frost og halvkonserves ved udgangen af 2017.

Danmark er et af de få lande, hvor alle dagligvarekæder tilbyder produkter med MSC-mærkets karakteristiske blå fisk, og markedet er i vækst. I december 2012 var der 530 MSC-mærkede produkter i Danmark, (MSC mærket og private label) I december 2017 var dette tal steget til 1545, det svarer til en stigning på mere end 190 procent.

- Vi ser, at der er en efterspørgsel på bæredygtige fødevarer hos de danske forbrugere, og at de store kæder matcher det med et øget antal af MSC-produkter i deres private label-sortiment. Vi håber, at
ranglisten kan motivere de nordiske supermarkedskæder til at øge andelen af MSC-certificerede produkter i deres private label-portefølje, siger Commercial & Communication Officer, Morten Fristrup, fra MSC
Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156