23948sdkhjf

Imercos opkøb af Inspiration sender kæden i minus

- Det har trukket tænder ud, siger isenkræmmer-direktøren.
Et nyt regnskab fra Danmarks største isenkræmmer-kæde, Imerco, viser, at kædens opkøb af konkurrenten Inspiration har været en dyr omgang.

Det skriver Børsen.

- Opkøbet har virkelig trukket tænder ud. Vi er aldrig tilfredse med underskud, men synes, at det er ok i et begivenhedsrigt år, siger adm. direktør Frederik Oluf Brønnum.

Han fortæller, at omkostningerne ved opkøbet beløber sig til 20 millioner kroner, og selv om det er forventede udgifter, så ”gør det ondt,” siger han.

Han tilføjer, at det var en streg i regningen, at Imerco kun fik lov til at købe 25 ud af Inspirations 45 butikker, og at selv om kæden fik fingre i de butikker, de helst ville have, så har de nye butikker ikke givet nok omsætning.

Det er ikke tilfredsstillende, siger han og tilføjer, at han havde forventet, at de 25 butikker samlet ville have bidraget med 20 millioner kroner mere til forretningen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11