23948sdkhjf

Problemer ved betaling i netbutikkerne gør det surt at være netkunde

Betalingsplatformen Stripe har netop gennemført en mindre analyse blandt Danmarks 100 mest populære webshops.

Tallene udstiller nethandlernes problemer med betalingshåndtering, der kan påvirke salget negativt, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. .

Kunderne bliver afskrækket fra at handle på nettet på grund af en række grundlæggende og unødige fejl som f.eks. at fange at kortet er udløbet, godkendelse af kortet her og nu og ikke mindst sikre at autofill af standardinformationer fungerer.

Undersøgelsen viste blandt andet
- 83 ud af 100 af de mest populære danske netbutikker har tre eller flere alvorlige udfordringer, når kunden skal betale. I gennemsnit havde de 4,07 problemer.
- 51% af betalingsfunktionerne mislykkedes med at identificere hvilken type kort kunden anvendte (F.eks. vise et ikon for VISA, Mastercard etc.) og efterlod dermed kunden med mulighed for at udfylde punkterne forkert
- 64% formåede ikke i realtid at bekræfte kundens kortnummer, så kunden kunne fortsætte med sit køb selvom der blev tastet forkert
- Kun 65% af de webshops der var med i analysen blokerede automatisk kort, der havde passeret deres gyldighedsperiode - en metode der ellers er enkel til at hjælpe kunderne med at undgå at indtaste forkert information.
- Ca. hver femte butik (22%) har ikke installeret autofill korrekt og gør det dermed besværligt for kunderne, der skal udfylde alle staminformationer hver gang de skal handle.

- Det er et problem når netbutikkerne har sådanne tekniske fejl, udtaler Felix Huber, Nordeuropachef hos Stripe.

- Mange kunder lader kurven stå i kassen, det er unødvendigt, det skader butikkens konkurrenceevne og det besværliggør overgangen til digitalhandel. En vældig stor del af potentialet i onlinesalg går tabt på grund af nogle små, men stadig alvorlige fejl, i betalingsprocessen," siger Felix Huber. "I 2018 bør alle netbutikker sørge for at få fjernet fejlene og tilbyde kunderne en smidig betalingsproces. Så kan de sælge mere og vokse hurtigere. tilføjer Felix Huber.

Undersøgelse fandt sted i april 2018 blandt 100 af Danmarks mest populære netbutikker. Analysen blev gennemført med hjælp af værktøjet Alexa Ranking.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171