23948sdkhjf

Aldi sadler om: Det skal være en lækker butiksoplevelse

Vil levere et langt bredere kvalitetsvaresortiment.
På trods af at Aldi Danmark har lukket 32 butikker, så stiger både omsætning pr. butik og gennemsnitskøb. Målet for Aldi er, at flere kunder vil fylde mere i indkøbsvognen flere gange om ugen, så hele dagligvarekøbet lægges hos Aldi.

- Der er gode grunde til at vi kommer med et regnskab, som vi selvfølgelig ikke kan være tilfredse med: vi har valgt at lukke et meget stort antal butikker, som betød store afskrivninger på ejendomme og derudover har vi haft for store non-food varelagre, som har kostet dyrt at realisere, fortæller Aldi Danmarks nye direktør Finn Tang, der tiltrådte som leder den 1. september sidste år

Aldi Danmark kommer ud af 2017 regnskabsåret med et plus for omsætningen på 164 mio. kr., og et driftsresultat på minus 84 mio. kr. i forhold til året før.

Resultatet er ikke uventet, efter et år med store afskrivninger, indførelse af nyt butikskoncept og omfattende modernisering af hele butiksnettet.

- Vi står nu med en stærk strategi, der i løbet af de kommende år leverer et langt bredere kvalitetsvaresortiment, og en lækker butiksoplevelse, vi ikke tidligere har stået for. Det er jeg sikker på, at kunderne vil komme efter, men det tager tid, siger Finn Tang.

Det vil også påvirke næste års regnskab, at Aldi er i fuld gang med at tilpasse og modernisere butiksnettet, fordi det er dyrt at holde lukket, mens det sker. Lige som Aldi leder efter ejendomme hvor der kan etableres helt nye butikker, så kæden igen kan komme op over 200 butikker.

I 2017 lukkede Dagrofa Kiwikæden, og Fakta har netop annonceret at man lukker 47 butikker. - Der er klart for mange supermarkeder der kæmper om de samme kunder i Danmark, men vi kan heldigvis være med i det udskillelsesløb, for vi har en stærk ejer, siger Finn Tang, som har fået en 3-cifret millioninvestering af Aldi Nord Gruppen til at eksekvere den kundefokuserede strategi.

ALDI Danmark er i gang med en revitaliseringsplan for et større 3-cifret million beløb, som renoverer størstedelen af butiksnettet, med en helt ny købsoplevelse og fokus på flere friske varekategorier, flere mærkevarer og flere danske varer.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125