23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lejere på Copenhagen Markets blomstertorv slår sig sammen

Kreative indspark fra lejere på blomstertorvet skal tiltrække flere kunder til Copenhagen Markets.

Blomstertorvet, som siden 2016 har ligget på Copenhagen Markets i Taastrup, vil gerne lokke flere kunder og samarbejdspartnere til.

Med livsstilsbutikken Living Mart Copenhagen i spidsen har man nu arrangeret et samarbejde lejerne imellem og arrangeret et fællesevent den 30 maj 2018.

Det fortæller Living Mart Copenhagen i en pressemeddelelse.

Lejerne, der dækker over blomsterbutikken Florainder, indpaknings- og emballagebutikken Karl Lund samt brugskunst- og livsstilsbutikken Living Mart Copenhagen, har derfor i fællesskab arrangeret et event med sommerens fester som hovedtema.

"På dagen vil vores kunder blive præsenteret for forskellige aspekter indenfor den kommende sommers fester. Der vil blive gennemgået og præsenteret valg af blomsterdekorationer, brugskunst og gaveindpakning i forskellige temaer og stilarter. Fagpersoner fra de deltagende butikker vil stå til rådighed for at vejlede og rådgive, hvor der også vil være mulighed for at købe vare og lægge ordre ind," skriver Living Mart Copenhagen i pressemeddelelsen.

Copenhagen Markets åbnede i 2016 i Taastrup transportcenter og er Nordeuropas største markedsplads og distributionscenter for frugt/grønt, blomster/tilbehør og andre relaterede fødevarer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079