23948sdkhjf

Hvad skal i indkøbskurven i 2030?

Læs her fremtidsforskerens bud på, hvad der kommer til at fylde mere og mere i indkøbsvogne og -kurve

Om end fremtiden er usikker, er det langt fra nogen umulig opgave at svare på, hvad der skal i indkøbskurven i 2030. Jovist kan en seriøs økonomisk krise eller en øget social polarisering ændre på sagen. Men undgår vi disse to udfordringer, handler det i meget højt grad om at forstå, at forbrugernes behov bevæger sig op i Maslows behovspyramide.

Ergo handler fremtidens fødevareforbrug i vores del af verden ikke bare om at blive mæt billigst muligt. Mere er på spil. Det er dette mere I skal forholde jer til, hvis I vil forstå fremtidens forbrug.

Selvfølgelig skal det smage godt
Smagen er afgørende for et genkøb, og fordi der de seneste år er kommet endnu mere fokus på kvalitet og smage, vænnes forbrugerne langsomt men sikkert til at tingene skal smage bedre, smage godt - også de sunde.

Så selvom det pt er moderne at introducere diverse sunde fødevarer som ikke alle smager lige godt, kan det ikke understregs nok, at smagen skal være i orden og bedre. Fremtidens fødevarer er dem der smager så godt, at de selv beder om at komme i kurven.

Fra animalsk til vegetabilsk
Animalske fødevarer er IKKE usunde og de smager godt. Men forbruget kan sagtens reduceres til fordel for sundheden, nedbringelse af C02, plads til mere natur og en nedbringelse af den høje andel af landsbrugsarealet som går til dyrefoder (Pt. går ca. 80 procent af alverdens landbrugsland til dyrefoder).

Endvidere føler mange mennesker sig lettere og mere veltilpas når de skruer op for de vegetabilske fødevarer og ned for de animalske. Altså vil der i fremtidens indkøbskurv komme flere bønner og linser, flere smoothies, asparges, svampe, kokosmælk og andre vegetabilske drikke.

Særligt svampe tør jeg godt spå en stor fremtid, de kan nemlig tilføre smagen af Umami og noget konsistens til det mere vegetabilske køkken.

Bæredygtighed
Vi er for mange mennesker på jorden, men det problem tør ingen røre ved. Derfor gælder det om, at de mange mennesker, der er her, skal sætte et mindre aftryk og slide mindre på ressourcerne. Særligt produktionen af mad skal gøres grønnere og belaste kloden mindre.

Derfor vil der de næste 10 år komme meget større fokus på fødevareløsninger, som arbejder for naturen, miljøforbedringer og biodiversiteten, fremfor imod den. Skal flæskestegen, vingummibamserne og pastaen også i kurven i 2030, skal de altså være produceret på bæredygtig vis.

Drømmeland
Intet sælger bedre end drømme og længsler. Moderne forbrugere er så rige, oplyste, kreative og ambitiøse at de gerne drømmer og længes. Hurra for det. Hvad var livet uden lidenskab, drømme og længsler? Hvilket samfund ville vi da ikke ende i?

I år 2030 vil forbrugerne i endnu højere grad lade sig forføre af store følelser, nostalgi, solskin, gode intentioner og skøre og skæve historier der gør en forskel. Så flere er derfor villige til at betale mere for æggene, sodavanden og vodkaen, hvis de er et produkt af en fortælling der taler til ens længsler og drømme. Nogle gange fortællinger om et bedre samfund, andre gange blot om en sjov, cool eller grænsesøgende oplevelse.

Og ja de drømme kan meget vel handle om de gode gamle dage på landet, hvor bonden kun har 20 køer, som han til gengæld giver navn og passer på ypperst vis. Nøjagtig som det kan være et produkt skabt i et tegneserieunivers, hvor pointen er det umulige og utænkelige.

Fremtidens forbrug bliver langt mere diverst og langt mere båret af værdier, fortællinger, forbrugsuniverser, happenings og her og nu-følelser.

Ingen emballage
Ideelt set ville det jo være bedst, hvis alle dagligvareprodukter kunne lande hjemme på køkkenbordet uden at være i nogen form for emballage. Emballage er dyrt, miljøbelastende og betyder affald, der skal skaffes af vejen.

Danmark er Europamestre i produktion af affald. I år 2030 vil stadig flere forbrugere vælge produkter i genanvendelig emballage, biologisk nedbrydeligt emballage eller produkter, hvor de selv medbringer emballagen. Ligesom flere dagligvarekæder ikke vil tillade for meget og for miljøbelastende emballage. Plastikken vil være under kraftig udfasning og bioplast (bioplast generation 2) vinde an. Alt mens der vil være udviklet nye genanvendelsessystemer.

Det var kort om noget af det, der kommer til at afgøre, hvad der skal i kurven i fremtiden. Og det vel at bemærke i en kurv, der i år 2030 nok 25-30 procent af gangene vil være elektronisk.

Debatten arrangeret af Dansk Erhverv foregår lørdag den 16. Juni kl. 15.00 på havnen i Alligene.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125