23948sdkhjf

Dansk Retursystem og Roskilde Festival i dåse-venligt samarbejde

Aftalen sikrer, at også udenlandske dåser bliver indsamlet og genanvendt.

I denne uge løber Roskilde Festival af stablen, og det giver vanen tro en masse tomme flasker og dåser. En del af dem, er der ikke dansk pant på, fordi de er købt uden for Danmark. Men et samarbejde mellem Roskilde Festival og Dansk Retursystem betyder, at Dansk Retursystem i år tager alle dåser med fra festivalen, så de kommer direkte ind i et miljørigtigt system.

Drop & Go, Superboder og pantguider
I samarbejde med Roskilde Festival tester Dansk Retursystem sin nye løsning Drop & Go på Roskilde Festival. Drop & Go gør det muligt at aflevere flasker og dåser med pant i store mængder og meget hurtigere end normalt. Maskinen tæller 120 stykker emballage i minuttet – og du får en voucher med beløbet, som kan indløses i en af pantboderne med det samme.

Derudover har Roskilde Festival etableret fire Superpantboder, tre på campingområderne og en på den indre festivalplads. I superpantboderne kan man aflevere over 100 stykker pantemballage på en gang. Superpantboderne er de eneste, hvor man kan få penge for ikke-pantbelagt emballage samt vin- og spiritusflasker uden pant. 

- Den ikke-pantbelagte emballage afregnes efter vægt og skal indleveres i særligt udleverede poser. Vores pantguider sørger for at tage kontakt til dem, der samler pantdåser og -flasker, og introducerer dem til, hvordan det foregår og hvilke regler, der er,” fortæller teamchef Jan Bechmann, som har det overordnede ansvar for pantindsatsen på Roskilde Festival.

Din øldåse kommer også på festival næste år
Dansk Retursystem henter efterfølgende alle dåser og flasker. Det betyder, at de bliver genanvendt på så højt niveau, at materialet kan genanvendes til drikke- eller fødevareemballager – og dermed blive til dåser og flasker igen. Så der er altså en god chance for, at den dåse, du drikker af på Roskilde Festival i år, er den samme dåse, som du kommer til at drikke af næste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078