23948sdkhjf

Festival luner i kassen året rundt

Handlen er ikke så god som i gamle dage, men festivalen er god for byen året rundt.

Roskilde Festival er så småt i gang på dyrskuepladsen, og det betyder flere gæster i byen og flere penge lagt i byens butikker.

Men faktisk er det ikke kun, mens musikken spiller, at der kommer penge til byen, fortæller formand i handelsforeningen.

- Vi tjener jo mange penge på festivalen hele året rundt, fordi den gør Roskilde meget mere kendt og er med til at få flere mennesker til byen, siger Torben Stevold til sn.dk.

Dog er handlen i byens dagligvarebutikker ikke nær så god som tidligere, tilføjer han.

- Men vi kan jo ikke ændre på den udvikling og tvinge dem ind til Bymidten, efter at Festivalen selv har sørget for mange butikker ved sit camping-område. Den (festivalen, red.) var bange for ellers at miste sine mange gæster til andre festivaler og konkurrenter, siger han.

Han fortæller, at han ønsker sig et samarbejde med Roskilde Festival, der kunne gøre bymidten mere attraktiv at besøge i festivalugen.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094