23948sdkhjf

Mors idé: Mekaniker åbner en kjolebutik

Iraker vil sælge brude- og gallakjoler
I Fredericia åbner irakiske Rafed Salah omkring 1. august kjolebutikken Danstyles - og dermed foretager han et gigantisk karriereskift, idet han er uddannet mekaniker.

Danstyles råder i en tidligere genbrugsbutik over 215 kvadratmeter, som efter planen bliver fyldt med brudekjoler, gallakjoler, konfirmationskjoler og festtøj. Det skriver Fredericia Dagblad.

- Det var min mors idé at lave en kjolebutik. Min mor har rigtig mange idéer og har haft en syfabrik i Irak, fortæller Rafed Salah til dagbladet.

Han oplyser, at det i første omgang er planen at sælge outletkjoler, men at mor og søn senere gerne vil udvide forretningen, så kvinder kan komme ind i butikken og blive udstyret med kjole og accessories og få sat hår og lavet negle.

Den tidligere mekanikers mor, Raida Al-Gorbawi, kom til Danmark med sine børn i 2001.

Danstyles bliver ifølge dagbladet den første brudekjolebutik i Fredericia.byen, så folk slipper for at skulle køre til Vejle eller Aarhus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096