Analytiker: Færre nye produkter på vej fra B&O
Det så skidt ud, da Bang & Olufsen i 2015/2016 præsenterede et underskud på 208 mio. kr., men heftige nedskæringer og udviklingen af produktlinjen B&O Play ser ud til at have vendt bøtten for den gamle elektronikproducent.
Det skriver Henrik Clausen fra Aktieinfo i Berlingske.
2017/2018 viser resultat på 82 mio. kr. i sorte tal, og det er blandt andet takket være de lidt billigere B&O Play-produkter, der henvender sig til de unge.
Men nu drosler Bang & Olufsen ned på udviklingen og gør klar til at malke de nuværende produkter, lyder det i Henrik Clausens analyse.
Salget skal ske især i USA og Asien, hvor blandt andet Kina står for 18 procent af den samlede omsætning.
Bang & Olufsen forventer selv et resultat i 2018/2019 med et plus på 230 mio. kr.