23948sdkhjf

Mani Pine har vokseværk

Møbelvirksomheden er på jagt efter lokaler i Århus - og udvider på de eksisterende adresser

De har allerede succes med deres specialfremstillede træmøbler i både Danmark og udlandet.

Og nu tager stifterne og ejerne, Jonas Damm og Nicolai Adamsen, konsekvensen af den stigende efterspørgsel.

- En stor del af vores salg foregår via hjemmesiden og på messer, så i Aalborg har vi hidtil kun haft lager og værksted. Men nu er vi ved at bygge om, så vi kan åbne et showroom, hvor vi selv er til stede og kan møde kunderne og vise møblerne frem, siger Nicolai Adamsen om domicilet på Mineralvej i Aalborg.

Blikket er også rettet mod andre byer.

- Vi leder efter egnede lokaler til Showroom Århus, og vi håber, at vi kan åbne der i løbet af et halvt år, siger han.

- Samtidig udvider vi også vores showroom i Valby, det bliver bemandet af en Mani Pine-sælger modsat i dag, hvor der kun er åbent efter aftale.

En skræddersyet løsning
At udvide og udvikle hænger uløseligt sammen for barndomsvennerne Jonas Damm og Nicolai Adamsen, der snart har haft Mani Pine i fem år.

- Nu har vi primært salg af håndlavede møbler til private, men vi er også begyndt at fokusere mere på projektløsninger til erhvervslivet, siger Nicolai Adamsen.

- Kernen i det hele er stadig, at vi specialfremstiller, men vi vil gerne udvide konceptet, så vi ikke kun fremstiller plankeborde og andre træmøbler.

Derfor har Mani Pine indledt et nyt samarbejde med blandt andre en grafiker, en produktudvikler og en designer.

Kunderne kan være restauranter, butikker og hoteller - eller nogen der har brug for at få indrettet et mødelokale eller en kantine.

- Vi leverer ikke bare bordet, men også beklædningen til væggene, hylder og eksempelvis skranken til receptionisten, siger Nicolai Adamsen.

- Det bliver en skræddersyet løsning, hvor man får hele indretningen fra samme brand.

Han understreger, at Mani Pine stadig hviler på to ben.

- Vi laver de skræddersyede løsninger til både private og erhverv.

Showroom Aalborg åbner med en event i september.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094