23948sdkhjf

Vestager udskriver bøder for handel med køkkengrej og hi-fi

Køkkenudstyr, hårtørrere og computere har kostet EU-borgere for dyrt, slår EU's konkurrencekommissær fast

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, udsteder tirsdag bøder i fire sager om nethandel, hvor virksomheder ulovligt har fastsat handelspriser.

Bøderne er udstedt til fire producenter af forskelligt elektronisk udstyr: Asus, Denon & Marantz, Philips og Pioneer.

Bøderne har en samlet værdi af 111 mio. euro. Bøderne er blevet sænket, da alle virksomheder har samarbejdet med EU-Kommissionen.

- Som resultat af disse fire virksomheders handlinger har millioner af europæiske forbrugere betalt højere priser for køkkenudstyr, hårtørrere, bærbare computere, høretelefoner og mange andre produkter. Det er i strid med EU's konkurrenceregler, siger Margrethe Vestager.

Kommissæren fremhæver, at markedet for nethandel vokser hastigt. Markedet har en værdi af 500 mia. euro årligt, og over halvdelen af EU-borgerne benytter nettet som indkøbscenter.

De fire selskaber har anvendt et system med "faste priser eller minimumpriser" i salg på nettet. De har forhindret nethandlere i selv at fastsætte en pris på varen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078