23948sdkhjf

Just Eat vil også levere morgenmad

Er i gang med at teste, om morgenmad til døren er noget for danskerne
Takeaway-portalen Just Eat tilbyder nu også, at man kan bestille og få leveret morgenmad via portalen.

I første omgang som en test, der i tilgængelig i København. Her kan kunderne få morgenmaden leveret fredag, lørdag og søndag fra klokken 7 - enten til levering straks eller via forudbestilling op til 24 timer før ønsket levering.

Just Eat oplyser, at portalen har indgået samarbejde med en række bagerier, deriblandt Khorn og Reinh Van Hauen. Også Cafe Europa 1989, kaffebarkæden Shabaz og 7-Eleven er klar til at sende morgenmad ud via bestillinger hos Just Eat.

- Takeaway-markedet har udviklet sig ekstremt meget på blot få år, og vores mål er at kunne levere alle måltider til danskerne. Danskerne elsker god morgenmad, så det vil vi selvfølgelig tilbyde, og vi håber, at både privatpersoner og virksomheder vil tage godt imod denne tilføjelse til menukortet, siger Just Eat-direktør Carsten Boldt i forbindelse med morgenmadslanceringen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.312