23948sdkhjf

Coop.dk Mad klar med kassevis af hjælp til curlingforældre

Onlinesupermarkedet Coop.dk MAD lancerer nu en curlingkasse, der skal give bekymrede forældre ro i sindet, når børnene flytter ud i studieboligerne.

I disse uger flytter mange unge hjemmefra for at begynde et nyt liv i en af landets studiebyer.

Derfor lancerer Coop nu "Curlingkassen" fra Coop.dk Mad - et nyt initiativ, der med et glimt i øjet skal hjælpe bekymrede forældre med overgangen fra hjemmeboende til udeboende børn, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Kassen er proppet med alt det, som den unge skal bruge til at få den bedste start på sit nye liv inden for kategorierne det basale som salt og olivenolie, det praktiske som rengøringsmidler og toiletpapir, det sunde som frugt og grønt og det nødvendige som kondomer.

 - Vi ved, at rigtig mange forældre ofte står tilbage med blandende følelser, når den sidste flyttekasse er båret ud af barndomshjemmet. Med Curlingkassen vil vi hjælpe mor og far til - med god samvittighed og ro i sjælen - at give slip på deres nu udeboende børn på en god måde, fortæller Morten Viktor, kommerciel direktør i Coop.dk Mad. 

 Curlingkassen kan bestilles på curlingkassen.dk og bliver leveret direkte til curlingbarnets hoveddør i hele landet med undtagelse af ikke-brofaste øer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14