23948sdkhjf

Konkursramt møbelgrossist på fode igen

Tidligere på måneden måtte ledelsen i Canett Furniture kaste håndklædet i ringen og indgav en konkursbegæring. Møbelgrossisten fortsatte dog driften under konkursen med henblik på en overdragelse af aktiviteterne, og den vestjyske møbelgrossists stifter, Anette Berg Skafsgaard, udtrykte dengang tro på en redning.

Optimismen var velbegrundet.

Canett Furniture ved Lemvig er nu omstruktureret og fortsætter under navnet Canett Furniture 2018 AS.

Selskabets nuværende ledelse med Anette Berg Skafsgaard som direktør og medejer er klar til at føre virksomheden videre på et stærkt finansielt grundlag. 

Pengene slap op

Da Canett Furniture blev erklæret konkurs lød forklaringen fra ledelsen, at der var ganske enkelt ikke tilstrækkelig likviditet til at fortsat drift.

I mange år var der ellers overskud. I 2014/15 tredoblede Canett sågar overskuddet til 2,29 millioner kroner. 

De seneste tre år bød dog på underskud. I 2016/17, hvor det senest tilgængelige regnskab er fra, var der et minus på 2,48 millioner kroner. Året før var der en lille million i underskud. 

Udviklingen havde også haft konsekvenser på medarbejdersiden, hvor der blev sagt farvel til fem ansatte. 

- Etableringen af det nye selskab og overdragelsen af aktiviteterne fra det gamle selskab er på plads. Alle kundeaftaler er overtaget og videreføres af det nye Canett, forklarer Anette Berg Skafsgaard. 

Ny ejer og kapital
Det er investoren Jesper Johansen, der har en karriere inden for handelsvirksomhed, som har indskudt et større millionbeløb og nu vil besidde aktiemajoriteten. Hermed er etableret en finansiel løsning, som giver Canett ro. 

Ved investeringen har den nye hovedaktionær lagt vægt på den position og det ry, som Canett har opbygget igennem en årrække, lyder det om redningen. 

Jesper Johansen får nu plads i bestyrelsen, men hvad hans rolle bliver er endnu ikke nærmere defineret, oplyser Anette Berg Skafsgaard til Wood Supply.

Reduceret i størrelse
Redningen har betydet, at Canett står tilbage i en mindre udgave, men at omkostningsniveauet også er reduceret. Det giver en tro på, at firmaet kan komme tilbage til en lønsom vækst i rollen som en innovativ grossistvirksomhed.

Anette Berg Skafsgaard beklager konkursen, men glæder sig over, at det trods alt er lykkedes at redde en stor del af virksomheden og arbejdspladserne. Medarbejderstaben er reduceret til ni mand via naturlige aftrædeser og afskedigelser i forbindelse med konkursen, oplyser hun til Wood Supply

- De tilbageblivende medarbejderne har tacklet omstruktureringerne utrolig godt, selvom det har været hårdt, lyder hendes rosende ord om de ansatte.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.269