23948sdkhjf

B&O fik sin mand

Smykkefirmaet Pandoras afgående direktør blev torsdag valg ind i B&Os bestyrelse.

Bang & Olufsen afholdt torsdag ordinær generalforsamling. Her blev for Anders Colding Friis, indtil udgangen af august direktør i smykkefirmaet Pandora, valgt ind i bestyrelsen. 

Det oplyser Bang & Olufsen i en meddelelse til børsen.

Bang & Olufsen meddelte allerede den 7. august, at bestyrelsen anbefalede aktionærerne at stemme for Anders Colding Friis som nyt bestyrelsesmedlem. 

- Bestyrelsen lægger vægt på Anders Colding Friis' erfaring og viden indenfor salg, marketing, detailhandel, supply chain og online salg samt hans viden omkring Selskabets væsentligste markeder, fremgik det af meddelelsen.   

MP Pension var imod det nye medlem, da pensionskassen ønskede flere kvinder i B&Os bestyrelse. Et mål B&O også selv havde. Målsætningen hed to kvinder i bestyrelsen i år, hvilket er ændret til 2019.  

Bestyrelsesmedlemmerne Ole Andersen, Jesper Jarlbæk, Majken Schultz, Albert Bensoussan, Mads Nipper, Juha Christensen og Kai Lap (Ivan) Tong blev genvalgt til Bang & Olufsens bestyrelse.

Ole Andersen blev formand og Juha Christensen næstformand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14