23948sdkhjf

Herretøjskæde dropper modeller og bruger "rigtige mænd" i stedet

Tøjkæden håber at komme i øjenhøjde med kunderne ved at droppe de professionelle modeller.

Din Tøjmand dropper professionelle modeller til markedsføring og vil nu i stedet bruge seks helt almindelige mænd, fortæller Extra Posten. 

De seks mænd er udvalgt via en kampagne, som alle har kunnet tilmelde sig, og feltet blev først skåret ned til 20 og derefter seks mænd, der skal repræsentere kæden indtil årets udgang. 

-Din Tøjmand-butikkerne lægger vægt på tilknytningen til lokalområdet og på at tilbyde et bredt udvalg af tøj til at klæde den helt almindelige danske mand på - dem vi kalder de "rigtige mænd", fortæller administrerende direktør for virksomheden, Thomas Hagerup. 

- Derfor fik vi ideen om at bruge "rigtige mænd" i vores reklamefotos, for at komme i øjenhøjde med vores kunder - altså at bruge nogle almindelige mænd, som vores kunder kan genkende sig selv i, siger han. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235