23948sdkhjf

Her er Flüggers nye finansdirektør

Mindre end en måned efter, at Keld Sørensen meldte sin afgang som CFO, har malingkoncernen fundet hans afløser

I starten af august meddelte Flüggers finansdirektør Keld Sørensen, at han forlader posten "for at fokusere på nye udfordringer i sit arbejdsliv, heriblandt bestyrelsesarbejde," som det dengang blev formuleret.

Nu har malingkoncernen fundet hans afløser.

Det bliver Poul Erik Stockfleth, der afløser Keld Sørensen som CFO fra den 1. januar 2019. Det oplyser Flügger group i en meddelelse til børsen.

Poul Erik Stockfleth kommer fra en stilling som Vice President Group Finance i kalbe- og komponentproducenten NKT. 

Ud over posten som finansdirektør bliver han også en del af Flüggers ledelsesteam samt medlem af direktionen.

- Poul Erik har med sin brede erfaring indenfor både finans og IT-relaterede opgaver i NKT A/S samt Ernst & Young en yderst interessant profil, som vi tror på er den rette til at fortsætte den udvikling, der er godt gang i Flügger, og som vi accelererede i forbindelse med lanceringen af vores strategi i efteråret 2017, siger Jimmi Mortensen, CEO i Flügger group om ansættelsen

Fakta: Poul Erik Stockfleth
Poul Erik Stockfleth, 43, har en uddannelsesmæssig baggrund som M.Sc. indenfor Business Economics and Auditing fra Copenhagen Business School.

Udover de seneste seks år at have arbejdet som Vice President Group Finance hos NKT har Poul Erik Stockfleth mangeårig erfaring fra revisionsaktieselskabet Ernst & Young, hvor han har arbejdet i 14 år, blandt andet som Executive Director og statsautoriseret revisor.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109