23948sdkhjf

Deas overtager Nordea Ejendomme

Deas A/S, der administrerer en stor del af landets storcentre, overtager ejendomsforvaltningsselskabet Nordea Ejendomme.

Ejendomsforvaltningsselskabet Deas A/S, der administrerer blandt andet City 2, Frederiksberg Centret og Friis Shoppingcenter, overtager Nordea Ejendomme, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.  

Med overtagelsen af Nordea Ejendommes aktiviteter styrker Deas sin position markant inden for forretningsområderne asset management og ejendomsadministration.

Deas-koncernen vil efter overtagelsen af Nordea Ejendomme forvalte en samlet portefølje på over 140 mia. kr.

Overtagelsen af Nordea Ejendomme er et stort skridt på vejen mod at blive investorernes foretrukne samarbejdspartner inden for både asset management og ejendomsadministration, siger Henrik Dahl Jeppesen, der er administrerende direktør for Deas. 

Planen er at integrere Nordea Ejendommes forvaltningsaktiviteter i DEAS-koncernen 

- Skal Deas også blive de førende inden for asset management, så kræver det yderligere investeringer, og det er vi villige til. Det kræver også dygtige og dedikerede medarbejdere - og dem er der mange af i Nordea Ejendomme og i Deas. Vi vil benytte lejligheden til at styrke vores kundeleverancer og er derfor bl.a. i gang med at rekruttere endnu flere dygtige folk og ved at opbygge nye og bedre rapporteringer til kunderne, siger Henrik Dahl Jeppesen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094