23948sdkhjf

Lokal tager styringen i ny Jysk-butik

Jysk åbner sin anden butik i Kolding, når kæden den 28. september byder Kolding og omegn velkommen til en stor åbningsfest på Vonsildvej i sydbyen.

Her bliver det den lokale koldingenser, Jens Aunsbjerg Olsen, som sammen med sit team kommer til at byde kunderne velkommen, og det ser den nye butikschef i høj grad frem til, fortæller kæden i en pressemeddelelse. 

Den nye Jysk-butik kommer til at ligge side om side med andre butikker i Center Syd Kolding, som de seneste år har været under stor udvikling med flere butiksåbninger.

- Kolding er en af de større byer i Danmark, og derfor er vi overbevist om, at der er plads til en butik nummer to. Vi kommer med åbningen af den nye butik tættere på mange koldingensere, som nu får nemmere ved at handle i Jysk, siger Karen Østergaard, distriktschef for Jysks butikker i Sydjylland.

Lokalerne til den nye Jysk-butik har været under opbygning siden påske, og koldingenserne bliver præsenteret for en ny og moderne version af Jysk.

- Vi byder kunderne velkommen i nogle helt nye og flotte lokaler, som giver kunderne de bedste forhold til at udforske Jysk anno 2018. Derudover bliver der med butikkens 1.150 kvadratmeter masser af plads til at vise alle vores produkter frem, og det nye butikskoncept skal understøtte den høje service, som vi ønsker at tilbyde alle vores kunder, siger Karen Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109