23948sdkhjf

Ansatte hos Amazon anklages for bestikkelse

Kinesiske ansatte har angiveleligt modtaget op til 12.000 kroner for at slette dårlige anmeldelser og udlevere fortrolig kundedata.

En række primært kinesiske ansatte hos internetgiganten Amazon står anklaget for at have modtaget bestikkelse for blandt andet at slette dårlige anmeldelser og lække fortrolige oplysninger. 

Det skriver Finans, der har historien fra Wall Street Journal.  

Det drejer sig som sagt primært om ansatte i Kina, men også flere medarbejdere hos Amazon i USA er ved at blive undersøgt for bestikkelse. 

De ansatte skal angiveligt have modtaget beløb mellem 500 kroner og 12.000 kroner for at slette anmeldelser, udlevere interne salgsdata og genåbne kontoer, der ellers var blevet forbudte. 

Vi kræver en høj etisk standard af vores ansatte, og enhver, der overtræder vores retningslinjer, står til disciplinære sanktioner, herunder afskedigelse, samt eventuel retsforfølgelse, lyder det fra Amazon. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183