23948sdkhjf

Øl med hash: Carlsberg ser tiden an

Konkurrenter er godt i gang med at brygge planer sammen
Mens flere konkurrenter er godt i gang med at forberede ølprodukter eller andre drikkevarer med tilsat cannabis og marihuana, ser Carlsberg lige tiden an. Den danske bryggerikoncern har ingen øjeblikkelige planer i den retning, skriver Finans.

- Jeg kan bestemt ikke udelukke, at Carlsberg på et tidspunkt beslutter, at det er et område, vi ikke kan stå udenfor, men det er for tidligt at konkludere noget endnu, siger Carlsberg-informationschef Kasper Elbjørn til mediet.

Konkurrenter som Corona og Molson Coors er gået i samarbejde med canadiske marihuanaproducenter, og irske Guinness er angiveligt i forhandlinger med tre producenter. Alene selskabet bag den mexicanske Corona-øl har ifølge dr.dk skudt over 25 milliarder kroner ind i et canadisk cannabis-foretagende.

I sidste måned lancerede Heinekens mikrobryggeri Lagunitas en alkoholfri drik, der er tilført THC, som er den aktive ingrediens i marihuana, og også Coca-Cola er tilsyneladende på vej ind på markedet: Forleden skrev erhvervsmediet BNN Bloomberg således, at Coca-Cola er i gang med at undersøge, om det kan præsentere en udgave med cannabis i. Coca-Cola-koncernen har ifølge BNN Bloomberg indledt samtaler med cannabis-producenten Aurora Cannabis Inc.

Formålet med samarbejdet er ifølge BNN Bloombergs artikel, at Coca-Cola ønsker at lave en helsedrik, der kan lindre smerter, kramper og betændelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093