23948sdkhjf

Kunderne strømmede til

Se hvor mange der besøgte Magasin i Aalborg i åbningsweekenden

Interessen for at se Aalborgs nye stormagasin var allerede enorm på forhånd, og kunderne strømmede da også til åbningen torsdag den 20. september - og resten af weekenden.

På selve åbningsdagen lagde knap 28.000 besøgende vejen forbi.

- Vi har torsdag til søndag haft 72.580 besøgende i forretningen, hvoraf de 27.851 var her i torsdags (den 20., red.), fortæller store manager Tina Mikkelsen fra Magasin Aalborg.

Da hun personligt åbnede dørene klokken 10 torsdag formiddag, stod tusindvis af besøgende da også allerede i kø.

- Vi er både rørte og glade for denne varme modtagelse, siger hun.

- Det betyder selvfølgelig meget at mærke den store interesse, som viser meget tydeligt, at det ikke kun er os, der har glædet os til åbningen, men også nordjyderne. Besøgstallene i åbningsweekenden cementerer de mange andre indikationer, som vi har modtaget på, at Aalborg er mere end klar til Magasin. Vi har fulgt op på åbningen med tilbud og aktiviteter i weekenden, og det har også trukket mange besøgende til den nye forretning. Samtidig kan vi se, at det trækker folk til midtbyen og generelt har en positiv afsmitning.

Tina Mikkelsen understreger, at strategien med at inspirere gennem fokus på events og oplevelser i butikken også vil være gældende i den kommende tid.

I forbindelse med åbningen af Magasin var der Grand Opening af Friis Shoppingcenter, der efter en gennemgribende ombygning også blev besøgt af tusindvis af gæster.

- Jeg er både stolt og rørt over aalborgensernes nysgerrighed og engagement i det nye, styrkede Friis. Kunderne har taget rigtig godt imod det nye, samlede Friis Shoppingcenter med Magasin og flere andre nye butikker, siger center manager i Friis Shoppingcenter, Lotte Vestergaard Skou.

- I den nærmeste fremtid har vi flere stærke kædekoncepter på vej ind og kommer til at introducere aalborgenserne til flere nye brands.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109