23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Coop tester nyt koncept i Kvickly Viby

Dagligvarekæden indleder test af omnichannel - kombination af nethandel og fysiske butikker. Det nye koncept kan i løbet af få måneder blive rullet ud i de 10 første butikker

Som den første butik i Coop åbner Kvickly Viby nu en butik i butikken, der udelukkende omfatter møbler, der normalt kun sælges på Coop.dk.

Det er møbler, som Coop selv får produceret. Siden 2016 har varerne i serien Living & More realiseret en vækst på 46 procent.

Det er baggrunden for, at varerne nu kommer ud i de fysiske butikker.

- Vi tror, der er et kæmpe potentiale, når vi giver kunderne mulighed for at prøve og mærke på varerne, inden de skal købe dem, siger kategorichef Maria Rabade-Lieber, Coop.

Med åbningen i Viby tager Coop et nyt skridt mod det såkaldte omnichannel, hvor man kombinerer nethandel med de fysiske butikker. I butikken kan man få hjælp til at bestille dem til levering hos en selv - eller man kan prøve møblerne og så senere selv bestille dem hjemmefra.

- Hvis det går godt i Viby, forventer vi at åbne yderligere cirka 10 af den slags "butikker" i andre Kvickly-varehuse over de kommende måneder, siger kategorichef Maria Rabade-Lieber, Coop.

Living & More i Kvickly Viby åbner officielt den 4. oktober.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|