23948sdkhjf
Annonce

Gulerødder er blevet for lange til poserne

- Gulerødderne er kolossalt lange i år, siger Peter Thane fra Gulerodsgruppen.

Gulerødderne er vokset ud af standardposerne hos gulerodsavler Peter Thane.

Læs også: Frugt- og grøntprisen: Årets nominerede er fundet

Årsagen skal findes i den usædvanligt tørre sommer, som også har kunnet mærkes på Lammefjorden, hvor de gule rødder har måttet søge dybt ned for at finde vand.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt torsdag.

- Gulerødderne er kolossalt lange i år. Omkring 25-30 centimeter i længden. Den længste vi har målt er 35 centimeter, siger Peter Thane fra Gulerodsgruppen om en af de pudsigheder tørkesommeren har bragt med sig.

- Idealmålene på gulerødderne er 20-22 centimeter. Vi kan ikke komme dem i poserne, når de er over 25 centimeter lange. De ryger til industri og bliver typisk skrællet i stedet, siger han.
Hos Gulerodsgruppen er de lange gulerødder en generel tendens på tværs af sorter, dog især Bolero og Brilliance.

Hos gulerodsavler-kollega på Lammefjorden, Anders Biltoft Kristensen, er det også sorten Napoli, der har søgt ekstra dybt i jorden i år.

Han får pakket sine gulerødder hos Kenneth Olsen fra Lammefjordens Salgsselskab. Her vil man helst ikke have dem længere end 15-17 centimeter.

- Det er ikke nogen fordel, at de er så lange, og skal man pakke dem i etkilo-poser, skal de gerne være endnu kortere, supplerer Kenneth Olsen.

Selvom gulerodssorterne er vokset ud af poserne, så er det ikke noget, som udgør et økonomisk problem, siger Peter Thane.

- Længden er ikke et problem som sådan, for vi kan sagtens komme af med dem. Det er bare pudsigt at de bliver så lange, tilføjer han til Nordvestnyt.

Læs også: 2 ud af 3 danskere går forgæves efter dansk frugt og grønt i supermarkedet

Ifølge ham, har den tidlige høst af gulerødder har været fornuftig, også kvalitetsmæssigt, selvom vandet, eller manglen på samme har været en udfordring.

- Udbyttet har været en anelse mindre, men en katastrofe har vi ikke oplevet, siger Peter Thane.

Kommenter artiklen
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.089