23948sdkhjf

Verdens bedste målmand bliver sundhedsambassadør for Louis Nielsen

Sunde øjne er afgørende for både din karriere og livskvalitet.

Det er den kendte håndboldmålmand Niklas Landin om nogen bevidst om. Han er afhængig af skarpe øjne - både i målet, men også til mundaflæsning, da han faktisk er døv på det ene øre på grund af meningitis som lille.

Niklas Landin bakker som Louis Nielsens sundhedsambassadør op om, at danskerne skal være bedre til at passe på deres øjne. En stor, ny kortlægning af danskernes øjensundhed viser, at halvdelen af alle synstab kan undgås ved regelmæssige synstest, da man kan opdage sygdomme i tide, inden de udvikler sig.

I et nyt samarbejde med optikerkæden, sætter landsholdsanføreren fokus på vigtigheden af øjensundhed og regelmæssige synstest.

- Et nedsat syn vil være katastrofalt for min håndboldkarriere. Derfor er jeg meget opmærksom på, om mine øjne er sunde og raske. Jeg blev selv overrasket over, hvor meget en sundhedsundersøgelse af øjnene kan være med til at sige om ens helbred. Det tror jeg ikke, at mange er klar over, siger landsholdsanføreren Niklas Landin, der til dagligt spiller i den tyske bundesligaklub THW Kiel.

Louis Nielsen har mere end 200 dokumenterede patientsager, hvor en optiker har reddet synet eller endda livet på en kunde ved at opdage alvorlige sygdomstegn i forbindelse med et sundhedstjek af øjnene.

Det er dog heldigvis langt fra hver dag, at Louis Nielsen opdager alvorlige sygdomstilfælde ved synstest, men derfor er et sundhedstjek af øjnene stadigt højaktuelt for danskerne.

Danskernes øjensundhed er en mærkesag for Louis Nielsen, som kræver øget opmærksomhed, understreger adm. Direktør i Louis Nielsen Mads Nygaard:

- Vi bliver flere ældre og dermed flere med dårligere syn om bare få år. Det betyder, at vi alle skal være bedre til at passe på vores øjne. Men det er der for få, der ved. Derfor er vi utrolig stolte over, at verdens bedste målmand vil være med til at sætte fokus på danskernes øjensundhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.502