23948sdkhjf

Fakta klar til at skære 20 procent af energiforbrug

Fakta får bevis på den gode energi: Klar til at reducere forbrug med 20 procent. Nyt skridt i Coops mål om at reducere energi-regning med 55 millioner kr.

Coops kæde af lavprissupermarkeder, Fakta, er netop blevet tildelt den internationalt anerkendte ISO 50001 energicertificering.

Fakta er altså med helt fremme, når det handler om at spare på energi-forbruget i detailhandelen, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Coop har et samlet mål om at spare 20 procent på energien inden 2020, og med Faktas indsats på området, er koncernen godt på vej til at indfri målet.

- Det giver værdi, at Fakta bidrager til de globale klimamål om at nedbringe CO2 udslip og forurening generelt. Derudover giver de enkelte energibesparelsestiltag os nogle økonomiske fordele, når vores forbrug reduceres,siger direktør John Hornbech Christensen, Fakta.

Elforbrug reduceret med over 62 procent

De store investeringer er godt givet ud, både for kunderne og økonomien. Udover det energivenlige LED lys, der giver en bedre kundeoplevelse, så sparer butikkerne også store summer på strømmen.

Eksempelvis er forbruget i Fakta i Pandrup faldet fra næsten 4 kWh til 1.5 kWh pr dag, efter de fik installeret det nye LED lys.

Det giver en besparelse på over 62 procent.

Der er store besparelser på elforbruget i alle butikker, der har fået installeret nye målere og lys.

Samlet er målet for Coop at skære 55 millioner kr. af den samlede energiregning i 2020 sammenlignet med 2014.

- Medarbejderne er blevet inddraget og orienteret via diverse kanaler som ugebrev, film og intern Facebook gruppe, hvor de er blevet opfordret til at tænke i energibesparelsestiltag. Derudover vil vores medarbejdere også gerne bidrage til et bedre klima og et lavere energiforbrug, siger John Hornbech Christensen.

En af filmene, som Fakta har brugt til at motivere medarbejderne er bl.a. denne satirefilm, som er en ud af flere, der er produceret til formålet. Link:

https://www.youtube.com/watch?v=LIvryugpxWc

I forvejen har Irma fået den tilsvarende certificering. Og inden årets udgang vil resten af Coop-butikkerne også få det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094