23948sdkhjf

Lidl og Waste Hunt vil fjerne affald fra naturen

Dagligvarekæden Lidl har fra den 2. oktober indgået et samarbejde med græsrodsorganisationen Waste Hunt.

Waste Hunt er et projekt drevet af frivillige med udgangspunkt i Aarhus, hvis mission er, gennem oprydningsture, at fjerne affald og plastik fra naturen og indsamle data, som dagligvarekæden og andre interesserede kan bruge til at få bedre indsigt i den problematik, der eksisterer omkring affald og plastik.

Hos Lidl ser man store muligheder i samarbejdet med Waste Hunt, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Kæden bidrager bl.a. med et setup til indeksering af det indsamlede affald og plastik. 

- Ved at analysere på det affald som ender i naturen, kan vi få værdifuld viden, så vi mere målrettet kan sætte ind, hvor det gør en forskel. Folkene i Waste Hunt har et drive uden lige. Det er et projekt, som vi meget gerne støtter, og som passer godt sammen med Lidl som virksomhed, forklarer CSR-ansvarlig for Lidl, Lærke Skaksen.

- ”En stor del af det affald vi indsamler, stammer fra almindelige forbrugsprodukter. Derfor er samarbejdet med Lidl interessant, fordi vi samlet set repræsenterer alle led i kæden med Lidl som både producent og forhandler og med Waste Hunt som den miljøbevidste forbruger. Gennem vores affaldsindsamlinger tilegner vi os en viden omkring emnet og bruger den til at oplyse både forbrugeren og producenten om det fælles ansvar, vi alle har, for at affald og plastik ikke ender i naturen, siger medstifter af Waste Hunt, Florence Martin.

Lidl er for første gang med som arrangør til et arrangement med Waste Hunt den 22. oktober i forbindelse med et informationsmøde og igen den 25. november, hvor Lidl-ansatte er med på en Waste Hunt i Aarhus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094