23948sdkhjf

Dali bygger bro mellem lyd og teknologi

Dali lagde igen til på bundlinjen. 18 millioner kroner var der i overskud, da april blev til maj og det forskudte regnskabsår 2017/18 dermed sluttede. 

Højttalerproducenten i nordjyske Nørager har øget salget i en række af sine produkter generelt, og gennem egen distribution i særdeleshed, fremgår det af 2017/18-årsrapportens ledelsesberetning. 

- Selskabet øger kontinuerligt fokus på egenproducerede produkter såvel som skabelse af danske jobs, står der at læse samme sted.  

Insourcing til egen
Kina-fabrik

Dali eksporterer i dag mere end 90 procent af produktionen til 70 lande.

Højttalerproducenten har i vid udstrækning skabt sin succes gennem fravalg af outsourcing.

På fabrikken i Nørager, hvor der er omkring 100 medarbejdere, er løbende automatisering en fast del af overvejelserne. Samtidig har firmaet godt 200 ansat på egen fabrik i Kina, så man i størst muligt omfang kan lave de nødvendige elektroniske komponenter selv.

Det stigende salg og deraf stigende aktivitetsniveau har da også betydet flere ansatte. Samtidig er lagerområdet på hovedkvarteret i Nørager udvidet. Det består af en hal bag den nuværende fabrik, som fylder 4.000 kvadratmeter og har ti meter til loftet

Klipper ledningen i nyt cross-over produktkoncept
Dali understreger, at højttalerne er den vigtigste parameter. Men i anerkendelse af, at der sker en forandring mod flere trådløse og bærbare lydprodukter er der sket ”en betydelig stigning i aktiviteter og investeringer i software- og andre områder af elektronik i produktudvikling.” 

På produktsiden sendte firmaet i årets løb det trådløse højttalersystem Dali Callisto på gaden, og det får de helt store ord med på vejen: 

- Callisto er et cross-over produktkoncept, der bygger bro mellem den traditionelle lydfokuserede hi-fi verden med den nye teknologidrevne bekvemmelighedsverden 

I det igangværende regnskabsår forventer Dali, at nye produktlanceringer og en øget salg- og marketingsindsats kan skabe fortsat omsætningsvækst, så både bruttofortjeneste og årets resultat bliver bedre sammenlignet med 2017/2018.

Dali A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Bruttofortjeneste 69,48 62,61
Resultat før finansielle poster 15,58 14,16
Resultat før skat 21,77 18,79
Årets resultat 18,45 15,45
Balancesum 126,86 110,85
Egenkapital 63,67 61,32
Antal ansatte 77 74
Regnskabsåret blev afsluttet 30.04.2018.

Læs mere om: Dali
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098