23948sdkhjf

Hver tredje detailvirksomhed har underskud

Danskerne bruger flere penge, men det kommer ikke rigtig butikker til gode. Se her hvad folk bruger pengene på i stedet.

Danmark har et stort udbud af butikker, og det betyder hård konkurrence. 

Samtidig er nethandel for alvor ved at bide sig fast som alternativ til fysisk shopping, og det en af grundene til, at de danske detailvirksomheder har det hårdt, skriver Berlingske

Avisen fortæller med udgangspunkt i en ny analyse fra Spar Nord, at mere end hver tredje detailvirksomhed faktisk giver underskud, og det er udtryk for en forværring i forhold til tidligere år. 

- Selv om dansk økonomi generelt klarer sig godt, og vi har stigende lønninger og høj beskæftigelse, kommer det ikke de fysiske detailbutikker til gode på samme måde som i tidligere opsving. Det samlede danske forbrug er faktisk tilbage over niveauet fra før finanskrisen, men detailsektorens omsætning ligger fortsat knap ti procent under niveauet i 2008, siger direktør Martin Kudsk Rasmussen, Spar Nord.

En anden årsag til den faldende omsætning er, at der er opstået et nyt forbrugsmønster, hvor kunderne hellere vil bruge penge på oplevelser end på varer. 

Det kommer til udtryk ved en fremgang for blandt andet restauranter, biografer og rejsebranchen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078