23948sdkhjf

Små erhvervslejemål har stor betydning for Aarhus

Latinerkvarteret er charmerende, Jægergårdsgade er hipt og Strøget er eksklusivt.

Kvartererne i Aarhus er karakteriseret af deres butikker og erhvervslokaler, og derfor har erhvervslejemålene stor betydning for byen.

Det er dog langt fra kun de store kæder og internationale modehuse, der bidrager til udviklingen af bymiljøet i Aarhus. Også de mindre erhvervslejemål gør en forskel for Aarhus, aarhusianerne og de mange turister der hvert år besøger smilets by.

 Erhvervslejemålene er byens puls
En rapport fra Realdania understreger, hvordan især butikker og erhvervslokaler, der er placeret i områder med flere forskellige erhvervstyper i stueetagen, smitter af på udviklingen af bylivet.

Detailhandelseksperterne er enige om, at det er butikkerne, der skaber livet i byen, og ifølge den kommunale byudviklingsstrategi for Aarhus, Planstrategi 2015, arbejder byrådet derfor også målrettet for at skabe synergi mellem byliv og erhvervsliv i Aarhus.

Det er alt sammen noget, Louise Busk kan nikke genkendende til.

Som erhvervsmægler og associeret partner hos ejendomsmæglervirksomheden ButiksKompagniet i Aarhus færdes hun dagligt i byens forskellige handelskvarterer, hvor hun hjælper især mindre erhvervsdrivende med at finde sig til rette i bymiljøet.

- Hos ButiksKompagniet plejer vi at sige, at erhvervslejemålene er en del af byens puls. Bymiljøet i Aarhus udvikler sig i takt med, at gamle butikker og restaurationer lukker, og nye kommer til. Som mæglere har vi hele tiden fingeren på pulsen i forhold til, hvor Aarhus er på vej hen, udtaler Louise Busk i en pressemeddelelse. 

- Latinerkvarteret og Jægergårdsgade er eksempler på, hvordan en masse mindre erhvervslejemål kan være med til at skabe meget attraktive og populære bymiljøer. Her kommer folk ikke bare for at handle, men også for at opleve den særlige stemning i kvartererne. Det skaber en særlig synergi mellem byen og butikslivet, fortsætter hun. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098